DSB indvier tirsdag den 11. april en ny direkte togforbindelse mellem Næstved, Køge og København.
👉 Nye, direkte regionaltog mellem Næstved, Køge og København
Fra tirsdag den 11. april begynder regionaltogene mellem Næstved og Køge at fortsætte til København og Nivå via Køge Nord.
Dermed kan kunder mellem Næstved og Køge køre direkte til København og komme hurtigere frem uden at skifte til for eksempel S-tog i Køge. Mellem eksempelvis Haslev og København H sparer kunderne 12-17 minutter i hver retning.
👉Hurtigtogene mellem Nykøbing F og København
Fra tirsdag den 11. april kører hurtigtogene mellem Nykøbing F og København uden stop mellem Ringsted og København H.
Dermed stopper togene ikke længere i i Køge Nord og Ny Ellebjerg.
👉Stoptogene mellem Næstved og Nykøbing F
Fra tirsdag den 11. april kører stoptogene kun mellem Næstved og Nykøbing F, og fortsætter dermed ikke længere mellem Næstved og Køge.
Togene mellem Næstved og Køge får alle endestation i Næstved, men fortsætter i stedet helt til Nivå via Køge Nord og København H.
Kilde til information: dsb.dk